Forbedret avlsværdivurdering og nøgletal for reproduktion til brug i den enkelte besætning

December 2006

Reproduktionsevnen hos malkekøer er ændret meget gennem de seneste årtier, viser både danske og udlandske undersøgelser. F.eks. bliver ca. 15% færre køer drægtige efter første inseminering, og kælvningsintervallet er øget med ca. 20 dage. I Kvægavlsforeningens statistik over ikke-omløberprocent ved 56 dage synes frugtbarheden derimod at have udviklet sig gunstigt. Reduceret reproduktionsevne er en betydelig omkostning for landmanden. Derfor er det afgørende at finde frem til nøgletal, der giver det bedst mulige billede af køernes reelle evne til at komme i brunst og blive drægtige. I dette projekt er det derfor meningen at udnytte den nyeste biologiske og fysiologiske viden for at finde frem til bedre nøgletal.

KFC’s malkekvægsbesætning er en aktiv part af et delprojektet, der omhandler

brug af fysiologiske indikatorer på reproduktion

Det overordnede formål med det samlede projekt er at producere viden både til at forbedre styringsværktøjer og genetiske redskaber, der støtter frugtbarheden på langt sigt. Nedenfor er vist en oversigt over det samlede projekt, som udføres af Danmarks JordbrugsForskning.

KFC deltager i område 2, der handler om at finde fysiologiske indikatorer på køernes reproduktionsstatus. KFC’s bidrag er dels en række data fra et tidligere projekt, hvor der er målt progesteron i mælken. Derudover skal der i det kommende år følges ca. 100 køer med måling af progesteron i mælken 3 gange pr. uge. Hyppige målinger af progesteronniveauet kan anvendes som en standardmetode til at teste, om koen er i brunst, er drægtig eller evt. har cyster. Andre potentielle indikatorer kan herefter holdes op imod disse målinger.

Reproduktionmanagement baserer sig i dag på meget få nøgletal. Indikatorer for fysiologisk ubalance eller ”metabolsk stress” indgår ikke i de nuværende systemer til vurdering af reproduktionen. En række potentielle indikatorer kan imidlertid indgå i nye managementsystemer, f.eks. ændring i mælkeydelsen, samt ændringer i huld. Det skal undersøges, hvad der kan opnås ved at inddrage kombinationer af disse indikationer i nye værktøjer for reproduktionsmanagement.

Yderligere oplysninger:

Seniorforsker Nicolas Friggens, Danmarks JordbrugsForskning